Fodboldkvinder tager chefens EM-fravær med knusende ro
Nils Nielsen har forladt EM-lejren i Holland i et par dage på grund af personlige årsager. Foto: /ritzau/Dresling Jens / Arkiv
/ritzau/Dresling Jens
Mens Nils Nielsen er rejst hjem af personlige årsager, så træner landsholdet videre med højt humør.
De danske fodboldkvinder tager landstræner Nils Nielsen fravær under EM med knusende ro.
Tirsdag morgen vågnede spillerne op til beskeden om, at træneren er rejst hjem til Danmark i et par dage af personlige familiære årsager.
- Vi har fået klar besked om tingene, og vi fokuserer videre på, hvad vi skal gøre hernede, siger målmand Stina Lykke.
Ifølge forsvarsspilleren Line Røddik fylder situationen ikke så meget hos spillerne, der tirsdag virker i vanligt godt humør.
Træningen ledes i stedet af assistenten Lene Terp, som normalt er særdeles aktiv på træningsbanen. Tirsdag står den på restitutionstræning, mens spillerne i forvejen havde fået fodboldfri onsdag.
- Vi har en fantastisk lederstab, så det betyder ikke meget for os, at Nils er væk. Vi arbejder videre, siger Røddik.
- Det er det samme, som når en spiller er skadet, så er der nogle andre, der tager over. På samme måde er det i lederstaben.
- Nu er han taget hjem, og vi skal nok se ham igen, siger Barcelona-spilleren.
Landsholdet slog mandag aften Norge 1-0 og bookede en plads i EM-kvartfinalen, der spilles på lørdag mod enten Tyskland, Sverige eller Rusland.
Om Nils Nielsens fravær vil få sportslige konsekvenser er endnu for tidligt at sige.
- Det tænker vi ikke over lige nu, siger målmand Stina Lykke.
- Han har nogle ting, han skule ordne, og så ser vi på, hvad der sker.
- Vores næste mål er at spille kvartfinale og komme videre derfra, fastslår hun.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned