Fodboldkvinder udebliver fra landsholdet før VM-brag
Landstræner Søren Randa-Boldt er i Helsingør, hvor han mandag eftermiddag skulle have gennemført første træning forud for fredagens kamp mod Sverige, men spillerne er ikke dukket op. Foto: /ritzau/Poulsen Lars/arkivfoto
/ritzau/Poulsen Lars / Arkiv
Kvinderne på fodboldlandsholdet mødte mandag ikke ind til den første landsholdstræning før opgør mod Sverige.
Spillerne på det danske kvindelandshold blev mandag væk fra træningen i Helsingør.
På den første dag under samlingen måtte landstræner Søren Randa-Boldt spejde langt efter spillerne, der på fredag møder Sverige på udebane i VM-kvalifikationen.
Årsagen til udeblivelsen er en manglende landsholdsaftale mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen.
- Det er ærgerligt for dansk fodbold, at det er nået hertil, siger Søren Randa-Boldt.
- Jeg har fire træninger at gøre godt med, og vi mister 25 procent for hver træning, der ikke bliver til noget.
- Det betyder, at vi får det utroligt svært mod Sverige, siger landstræneren.
For en måned siden befandt den midlertidige landstræner sig i samme situation før en venskabskamp mod Holland og den første VM-kvalifikationskamp ude mod Ungarn.
På grund af den manglende landsholdsaftale blev spillerne væk, og den udsolgte kamp i Horsens blev aflyst.
I en hel uge ventede Randa-Boldt forgæves på spillerne. Først dagen før opgøret ude mod Ungarn lykkedes det at indgå en delaftale, så kampen kunne gennemføres. Det blev til en dansk 6-1-sejr.
Landstræneren nåede blot at træne spillerne i en halv time før Ungarn-kampen, og det må ikke gentage sig frem mod fredagens opgør i Göteborg.
- Hvis man ikke forbereder sig ordentligt mod Sverige, får man røvfuld. Vi kan ikke lave det samme nummer som mod Ungarn, som er nummer 39 på verdensranglisten, siger Søren Randa-Boldt.
Han opfordrer spillerne til hurtigst muligt at tjekke ind i landsholdslejren.
- Jeg holder mig klar til, at de forhåbentlig bliver enige, så vi kan komme ud på træningsbanen, siger han.
Foreløbig arbejder Randa-Boldt ikke med en plan b med andre spillere.
- Det gør jeg ikke. Det er ikke sådan, at jeg ringer rundt til nogen.
Reelt kan det betyde, at Danmark i så fald ikke går på banen på fredag mod Sverige.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker