Fodboldlandsholdet fejrer nytår som nummer ni
Danmark slog i sin sidste VM-kvalifikationskamp på hjemmebane Færøerne med 3-1 i november. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Herrelandsholdet fejrer nytår som nummer ni på Fifas verdensrangliste. Belgien topper igen.
Herrelandsholdet i fodbold er nummer ni i verden.
Det er status ved udgangen af 2021 ifølge Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) verdensrangliste, der er blevet opdateret torsdag.
Det er status quo for holdet siden seneste rangliste i november, hvor Danmark passerede Mexico og avancerede en plads, efter at Kasper Hjulmands tropper havde sikret sig en billet til VM 2022 i Qatar.
Belgien topper marginalt ranglisten foran Brasilien, mens Frankrig, England og Argentina følger derefter i den rækkefølge.
Det er fjerde år i træk, at Belgien topper verdensranglisten ved årets udgang.
Fifa udnævner desuden Canada på 40.-pladsen som årets mest forbedrede nation. Det er en tangering af holdets bedste placering siden ranglistens indførelse i 1993.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned