Fodboldlandsholdet tester formen mod Færøerne i Herning
Det danske fodboldlandshold skal møde Færøerne i Herning 27. marts. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
MCH Arena i Herning lægger græs til årets første landskamp, når Danmark tager imod Færøerne.
Færøerne bliver modstanderen for det danske fodboldlandshold i årets første fodboldlandskamp, der spilles 27. marts på MCH Arena i Herning.
Det oplyser Herning Kommune og DBU i en fælles pressemeddelelse.
- Det bliver godt at få samlet holdet igen, og med testkampen mod Færøerne tager vi for alvor hul på et vigtigt forår frem mod EM til sommer. Vi ser frem til at møde et kompetent færøsk mandskab, siger landstræner Åge Hareide.
Færøerne led ni nederlag i ti kampe i kvalifikationen til EM 2020, hvor holdet under daværende landstræner Lars Olsen hentede en enkelt sejr på hjemmebane over Malta.
Olsen er siden vendt hjem til den danske Superliga og blevet afløst på den færøske landstrænerpost af svenskeren Håkan Ericsson.
Danmark har mødt Færøerne tre gange tidligere. Det skete senest i Morten Olsens første kamp som landstræner i august 2000, hvor det blev til dansk 2-0-sejr i Torshavn på mål af Ebbe Sand og Brian Steen Nielsen.
Med kampen mod færingerne har DBU programmet for landsholdssamlingen i marts på plads.
Allerede i efteråret kunne unionen meddele, at man havde indgået aftale om en testkamp mod England på Wembley 31. marts.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet