Fodboldlegende gør som Bendtner: Taget for spritkørsel
Den tidligere engelske landsholdsmålmand Peter Shilton har ligesom Nicklas Bendtner kørt bil med alkohol i blodet.
Shilton er ifølge AFP blevet arresteret uden for en vens hjem i Colchester, og den tidligere målmand skal nu møde op i retten senere på måneden.
Politiet oplyser, at den 63-årige engelske landskampsrekordholder har kørt under påvirkning af alkohol.
Peter Shilton er lidt af en fodboldlegende med 1005 ligaoptrædener i engelsk fodbold for Leicester, Stoke, Nottingham Forest, Southampton og Derby.
Eksmålmanden vandt blandt andet det engelske mesterskab og liga cuppen med Nottingham Forest i en periode, hvor holdet også havde stor succes i Europa med flere titler.
Derudover har Peter Shilton flere landskampe for England end nogen anden. Målmanden er noteret for 125 kampe i nationaltrøjen.
Nicklas Bendtner kørte for halvanden uge siden spritkørsel i København med en promille på minimum 1,75. Køreturen resulterede i sidste uge i en rekordstor bøde til Bendtner på 842.000 kroner ved Københavns Byret.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker