Fodboldminiput vinder ude for anden gang i historien
Der var jubel i spillertruppen hos Gibraltar, da landet i september slog San Marino hjemme i Nations League. Lørdag fulgte Gibralar op med en udesejr over Liechtenstein. Foto: Jon Nazca/Reuters
Jon Nazca/Reuters
Gibraltar slog Liechtenstein 1-0 ude i Nations League, og det var blot anden gang Gibraltar vandt på udebane.
Der var grund til stolthed og jubel i den fodboldinteresserede del af Gibraltar, da landets bedste fodboldspillere hos herrerne lørdag vandt deres anden landskamp på udebane nogensinde.
Gibraltar var på besøg hos Liechtenstein i det nederste lag i Nations League, og Gibraltar kunne rejse hjem med en 1-0-sejr.
Gibraltar kan dermed prale af at toppe gruppe 2 med seks point, da holdet også hjemme slog San Marino 1-0 takket være en scoring efter ti minutter af Tjay De Barr.
Liechtenstein har såmænd slået San Marino 2-0 og har derfor tre point på andenpladsen i gruppen, hvor der kæmpes om førstepladsen, som betyder, at man rykker et lag op i Nations League.
Gibraltar har aldrig vundet en EM- eller VM-kvalifikationskamp, siden Gibraltar blev optaget i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) i 2013.
Det er dog lykkedes at vinde kampe om point.
I 2018 vandt Gibraltar for første gang en landskamp om point, da det i Jerevan blev 1-0 over Armenien. Det var samtidig Gibraltars første sejr på udebane.
Blot fire dage efter sejren over Armenien i 2018 slog Gibraltar til igen og besejrede netop Liechtenstein 2-1.
Færøerne som for nylig tabte 0-4 til Danmark i en testkamp fik 1-1 hjemme mod Letland. Den kamp var i gruppe 1 i det nederste lag.
Her topper Færøerne sin gruppe med syv point efter tre kampe. Letland har tre point for lige så mange kampe på andenpladsen.
I laget over vandt Luxembourg 2-0 over Cypern, mens Montenegro slog Aserbajdsjan 2-0.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker