Fodboldpræsident vil have Marokko udelukket i fire år
Præsidenten for det afrikanske fodboldforbund ønsker Marokko udelukket i fire år efter polemik om ACN-værtskab
Det skal have alvorlige konsekvenser for Marokkos fodboldlandshold, at landet ønskede Africa Cup of Nations udsat og derfor blev fyret som vært for mesterskabet, der finder sted i begyndelsen af det nye år.
Det mener præsidenten for afrikanske fodboldforbund (CAF), Issa Hayatou.
Han mener, at Marokko bør udelukkes i de næste fire år og henviser til en sag for 18 år siden.
- Reglerne er klare. Man vil huske, at Nigeria i 1996 boykottede Africa Cup of Nations, fordi landets præsident forhindrede det i at rejse til Sydafrika. Nigeria blev udelukket i fire år. Der kan ikke være dobbeltmoral, siger Issa Hayatou.
Marokko ville have den forestående turnering udskudt på grund af frygt for ebola-smitte, men blev i stedet fyret som vært og udelukket fra turneringen.
Den ledige plads og værtsrollen er i stedet overtaget af Ækvatorial-Guinea godt to måneder før turneringens start.
Turneringen spilles fra 17. januar til 8. februar.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde