Fodboldspiller fyret efter 16 røde kort
Et hysterisk slagsmål i den uruguayanske fodboldliga har kostet midtbanespilleren Christian Latorre en fyring i klubben Juventud.
Latorre var manden, der startede slagsmålet, da Juventud i sidste uge mødte Wanderers i en ligakamp, hvor 16 spillere blev vist det røde kort.
Det store skænderi fandt sted til slut i kampen ved stillingen 3-3, og dommeren valgte at sende otte spillere ud fra hvert af de to hold. Tidligere var en anden spiller blev vist ud, og dermed måtte i alt 17 forlade banen efter røde kort.
Ud over Christian Latorre har andre spillere hos Juventud modtaget bøder afhængig af deres involvering i slagsmålet, fortæller Juventuds klubpræsident Yamandu Costa.
De to klubber udsendte mandag en fælles pressemeddelelse, hvor de tog afstand fra episoden. Samtidig garanterede klubberne, at de ville bekæmpe den slags problemer og undskylde over for deres fans, den bredere offentlighed og myndighederne.
I 2002 valgte en spansk fodbolddommer at udvise 19 spillere i en kamp i en regional liga. Den kamp blev efterfølgende aflyst.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker