Fodboldspiller hyldes: Sagde nej tak til straffespark
Lørdagens bundesligakamp mellem Werder Bremen og Nürnberg bliver husket for noget andet end Werder Bremens sejr på 2-0.
Midtbanespilleren Aaron Hunt fra Werder Bremen bliver nemlig hyldet for, at han sagde nej tak til et straffespark, som dommeren havde givet ham.
Werder Bremen førte 2-0, da Aaron Hunt knap et kvarter før tid faldt i straffesparksfeltet i en duel med en modstander. Dommeren pegede på straffesparkpletten, men Aaron Hunt rejste sig op og fortalte dommeren, hvad der var sket, og kendelsen blev ændret.
- Jeg sagde til ham, at jeg var faldet selv. Jeg søgte kontakten, men modstanderen undgik det, og jeg faldt selv, fortæller Hunt til hjemmesiden bundesliga.com.
- Jeg kæmpede lidt med min samvittighed, men jeg ville ikke vinde på den måde. Jeg må indrømme, at jeg kiggede lidt mere op på uret i de sidste 10 minutter, end jeg ellers ville gøre, siger han videre til hjemmesiden.
Hans træner Robin Dutt er begejstret.
- Tillykke til Aaron Hunt fordi han fortalte dommeren, at der ikke var straffespark, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.
Tidligere i kampen havde FC Nürnbergs japanske landsholdsspiller Hiroshi Kiyotake lavet en lignende gestus, dog med knap så stor betydning, da han fortalte dommeren, at et hjørnespark, han havde tilkæmpet sig, egentlig skulle være et målspark til Bremen.
Både Werder Bremen og Nürnberg hører til i den nederste halvdel af bundesligatabellen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker