Fodboldstjerne: Deprimerende at være på engelsk landshold
Michael Carrick sagde fra til det engelske landshold i 2010 efter VM i Sydafrika, hvor han endte i et sort hul. To år senere gjorde han comeback og spillede sin sidste landskamp i 2015. Foto: Scanpix/Oli Scarff
Scanpix/Oli Scarff
Michael Carrick kom ned i et sort hul i forbindelse med VM i 2010 og droppede bagefter det engelske landshold.
Fodboldstjernen Michael Carrick endte med at blive deprimeret over at spille på det engelske landshold.
Den 36-årige midtbanespiller fra Manchester United mistede lysten til at spille på landsholdet frem mod VM i Sydafrika i 2010, hvor han sad på bænken i alle Englands kampe.
- Jeg havde været en del af holdet i lang tid, og jeg må være ærlig og sige, at jeg havde svært ved at rejse ud med landsholdet.
- Jeg havde ikke noget imod at være på træningslejr med United, men med England var det nærmest deprimerende, siger Michael Carrick til BBC.
- Jeg kom virkelig ned i et sort hul, og efter Sydafrika tænkte jeg, at det kan jeg ikke gøre igen.
- Folk ville sige til mig; tag dig nu sammen og vær taknemmelig. Og det forstod jeg godt, men det var alligevel så svært for mig, at jeg ikke kunne klare det mere.
- Jeg var sikkert på grænsen til ... ja, jeg var til tider deprimeret. Så jeg sagde til fodboldforbundet, at de skulle lade være med at udtage mig mere, forklarer Carrick.
Midtbanespilleren debuterede for det engelske landshold i 2001 og er i alt noteret for 34 landskampe.
Selv om Carrick meldte fra til landsholdet efter VM i 2010, hvor Fabio Capello var engelsk landstræner, så blev han overtalt til at gøre comeback to år senere under Roy Hodgson.
Carrick, der stopper karrieren til sommer, spillede sin sidste landskamp i november 2015.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned