Fodboldstjerne er tæt på comeback efter lang skade
Ada Hegerberg jubler efter sejren i Champions League-finalen i 2019. Hun var ikke med i finalen tidligere i år, da Lyon vandt titlen for femte sæson i træk. Foto: Lisi Niesner/Reuters
Lisi Niesner/Reuters
Den norske målmaskine Ada Hegerberg træner igen og er nær et comeback. Hun spillede senest kamp i januar.
Den norske stjerneangriber Ada Hegerberg står foran et comeback efter næsten ti måneder på sidelinjen.
Hegerberg, der af mange regnes som verdens bedste eller en af de bedste kvindelige fodboldspillere, er nemlig tilbage på træningsbanen, hvor nu også kan lave øvelser med bold.
Det skriver hendes klub, franske Olympique Lyon, på Twitter. Her viser klubben også en video af angriberen, der laver øvelser med læderkuglen.
Den norske målmaskine har ikke spillet en kamp siden 19. januar på grund af en alvorlig knæskade. Hun blev opereret i februar og har siden kæmpet for at komme tilbage.
Det norske nyhedsbureau NTB har kontaktet Lyon, men klubben har ikke svaret på, hvornår Hegerberg forventes at kunne komme i kamp igen.
Den 25-årige angriber er tidernes mest scorende spiller i kvindernes Champions League med 53 mål i 50 kampe. Også i den franske liga har hun vist sig som en flittig målscorer med 144 mål i 117 kampe siden ankomsten i 2014.
I 2018 vandt hun Ballon d'Or-prisen - der gives til verdens bedste fodboldspiller - foran danske Pernille Harder.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker