Fodboldstjerne frikendt for doping
Den tidligere fodboldstjerne Deco er blevet frikendt for doping.
Sportsdomstolen Cas har valgt at give portugiseren medhold i en sag om en positiv dopingprøve fra 30. marts 2013.
Her havde et laboratorium i Rio fundet spor af vanddrivende middel, mens han spillede for den brasilianske fodboldklub Fluminense.
Tirsdag bestemte Cas imidlertid, at Deco var helt uskyldig i sagen, og hans et år lange karantæne er ophævet. Cas mener, at der er stor tvivl om gyldigheden i dopingprøven og hæfter sig også ved, at det brasilianske laboratorium i mellemtiden har fået frataget sin status som laboratorium for Wada.
Fifa havde undersøgt samme dopingprøve, og en frisk analyse fra et anerkendt laboratorium i Lausanne (Schweiz) viste ingen spor af forbudte stoffer.
Deco vandt Champions League med Porto i 2004 og igen med Barcelona to år senere. Portugiseren har også vundet Premier League med Chelsea, og han har spillet 75 landskampe. Men hans karriere sluttede med dopingmistanken i 2013.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker