Den brasilianske superstjerne Kaka og Frankrigs tidligere storspiller Zinedine Zidane er blot to af de profiler, der er at finde på det hold, som nu går til kamp til fordel for ofrene i det jordskælvsramte Haiti.
Projektet er stablet på benene af FN's Udviklingsprogram og er et tilbagevendende tiltag, hvis egentlige formål er at samle penge ind til at bekæmpe fattigdom verden over.
Men det tragiske jordskælv i Haiti har i år fået FN til at ændre målgruppe.
- I kølvandet på de massive ødelæggelser i Haiti har arrangørerne og spillerne besluttet, at alt overskuddet i år skal gå til nødhjælp og genopbygning dér, skriver FN i en pressemeddelelse.
Endnu flere internationale stjerner ventes at deltage i kampen, der fløjtes i gang i Lissabon næste mandag - heriblandt danske Michael Laudrup, Pavel Nedved, Patrick Kluivert, Luis Figo og mange flere.
Det er Benficas All Star-hold, der møder stjerneholdet "Ronaldo, Zidane og venner", der på trods af navnet må undvære Ronaldo i kampens hede.
Hans klub Corinthians spiller nemlig deres første kamp i den brasilianske sæson samme dag.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker