Fødebyen opkalder gade efter Mourinho
Den portugisiske fodboldtræner José Mourinho har det med at dele vandene, men i hans fødeby Setúbal er de stolte af byens store søn.
Derfor kan Chelsea-træneren se frem til at få sin egen gade i byen, så næste gang han er på de kanter, kan han spadsere ned af Avenida José Mourinho, der er en nyrestaureret promenade i centrum af byen.
Byen vil med omdåben hylde Mourinho for hans "betragtelige rolle i international sport". Tidligere på året arrangerede Setúbal også en velbesøgt udstilling som markering af trænerens 50-års fødselsdag.
José Mourinho har netop taget hul på sin anden periode som manager i London-klubben Chelsea. Tidligere har han stået i spidsen for blandt andre Porto, Inter og Real Madrid.
Han er en af kun fire trænere, der har vundet Champions League (tidligere Europa Cup for mesterhold) med to forskellige klubber.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned