Fødsel kan betyde Christian Poulsen-afbud

Christian Poulsens kone er sat til at føde parrets tredje barn midt i februar, men går fødslen i gang inden onsdagens træningskamp mod England, så tager den danske landsholdsanfører hjem til Liverpool.

Det skriver sporten.dk.

- Jeg går rundt med min telefon her i venstre lomme. Min kone er lige op over. Hun kan ringe når som helst, og så skal jeg være klar, siger Christian Poulsen til hjemmesiden.

Han slår fast, at han ikke spiller årets første landskamp, hvis fødslen går i gang.

- Hvis hun føder, så tager jeg selvfølgelig hjem, siger den danske midtbanespiller.

/ritzau/

Christian Poulsen risikerer at måtte melde afbud til onsdagens landskamp mod England, hvis hans kone føder.

Offentliggjort Sidst opdateret