Folkeaktier skal etablere Nordsjælland i herreligaen
Nordsjælland Håndbold vender efter sommerferien tilbage til Herre Håndbold Ligaen efter en enkelt sæson på anden klasse. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Nordsjælland Håndbold udbyder folkeaktier for to millioner kroner, så klubben kan blive en fast del af ligaen.
Danskerne får nu mulighed for at hjælpe Nordsjælland Håndbold til at blive en fast del af toppen i dansk herrehåndbold.
Onsdag oplyser 1.-divisionsklubben, der i næste sæson rykker op i ligaen, at den udbyder folkeaktier for to millioner kroner.
Pengene skal bruges på at etablere klubben i landets bedste række og gerne nå top-8. Samtidig skal talentudviklingen styrkes, lyder det i en pressemeddelelse.
- Nu har spillerne sikret Nordsjælland Håndbold oprykning til Ligaen - nu skal vi have styrket de økonomiske muskler, så vi kan løfte Nordsjælland Håndbold til nye højder og skabe folkefest i hallerne, lyder det fra formand Jørgen Simonsen.
Aktierne bliver udbudt fra 1. maj til 30. juni. Én aktie koster 150 kroner, men da man minimum skal købe fem, er mindstebeløbet for en investering altså 750 kroner.
Der er ifølge klubben allerede givet tilsagn om køb af aktier for lidt over 100.000 kroner.
Det er langt fra første gang, at en dansk håndboldklub søger penge fra befolkningen.
I slutningen af 2019 blev Randers HK sikret overlevelse efter at have solgt folkeaktier for tre millioner kroner. I 2016 udbød Ringkøbing Håndbold også folkeaktier for at styrke økonomien.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub