- Hold da op. Det lyder fedt. Har jeg virkelig vundet 3.000 kroner? Det er godt nok mange penge.
12-årige Nicolai Møller Jensen havde lidt svært ved at fatte kendsgerningen, da Folketidende kontaktede den 12-årige skoleelev før jul for at fortælle, at han havde vundet sportsredaktionens Nytårsquiz 2009.
Nicolai Møller Jensen var skarpest på det afgørende spørgsmål om Danmark skæbne ved VM i kvindehåndbold. Inden det 20. og sidste spørgsmål stod otte tippere lige, men Nicolai Møller Jensen havde som den eneste blandt disse forudset Danmarks nedtur mod Angola og den følgelig glippede semifinaleplads.
Dermed nåede skoleeleven, der går i 6. klasse på Skt. Birgitta Skolen i Maribo, op på 14 rigtige som ubestridt vinder af Nytårsquiz’en. Og han belønnes altså med 3.000 kr. kontant - sponseret af Nordea.
- Jeg har klaret næsten alle spørgsmål selv, men jeg har også spurgt min far til råds i nogle af spørgsmålene, fortæller Nicolai, der deltog i quiz’en for første gang.
Han er selv meget aktiv sportsudøver hele året rundt, idet han spiller fodbold i Rødby Boldklub, håndbold i Rødby Håndboldklub og badminton i Rødby Badmintonklub.
Mens det ikke blev nødvendigt med fintælling for at finde en vinder, skulle reglerne granskes for at skille de 10 tippere, der alle ramte 13 rigtige. Rigtigt svar på sidst afgjorte spørgsmål - eventuelt næstsidste osv - bestemmer rækkefølgen ved samme antal rigtige.
Det betyder, at Charlotte Eichwald Kristensen, Sakskøbing, bliver nummer to og vinder 1.500 kr., mens Michael Tannis Beck, København, havnede på tredjepladsen og vinder 500 kr.
Martin Nielsen, Vordingborg, og Peder Krog, Nakskov, fulgte på fjerde- og femtepladsen, og begge vinder tre flasker rødvin.
Herefter fulgte også med 13 rigtige i denne rækkefølge: Thomas Pedersen, Nykøbing F., Anders Møller, Stubbekøbing, Hardy B. Hansen, Nykøbing F., Bertram Hacke, Maribo, Elise Ramsløg, Nakskov, og Egon Hansen, Nykøbing.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker