For 37-årige Djokovic er hver kamp på topniveau gylden mulighed
Novak Djokovic fejrer endnu et point i kampen mod franske Pierre-Hugues Herbert tirsdag i første runde ved French Open. Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Tirsdag vandt Djokovic i første runde af French Open overbevisende 6-4, 7-6 (3), 6-4 over franskmand.
Når du er 37 år og stadigvæk spiller tennis på topniveau, nyder du hvert eneste øjeblik på banen.
Sådan lyder det fra verdensetteren, Novak Djokovic, efter første kamp ved dette års French Open.
- I den her alder ser jeg alle kampe som en gylden mulighed, for du ved ikke, hvor længe du har tilbage på det her niveau, siger den forsvarende French Open-vinder til Eurosport ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Tirsdag vandt Djokovic i første runde af turneringen overbevisende 6-4, 7-6 (3), 6-4 over franske Pierre-Hugues Herbert.
Fra Djokovic lyder det efter kampen, at Herbert havde formået at udfordre den 37-årige serber.
- Men jeg er fra min side tilfreds med præstationen, siger Djokovic.
Herbert er nummer 142 i verden og var med på et wildcard.
Går serberen hele vejen, bliver det hans fjerde French Open-titel.
Holger Rune var ligeledes glad for sit spil og for at have holdt fokus efter en sikker sejr i tre sæt over Daniel Evans i sin første kamp ved turneringen.
34-årige Daniel Evans pressede i perioder Holger Rune, men den danske favorit vandt tirsdagens møde i første runde i French Open sikkert. Efter tre gange 6-4 var 21-årige Rune udpræget tilfreds.
- Han var en svær og tricky modstander. Jeg var nødt til at være fokuseret, og det formåede jeg. Fysisk havde jeg det godt, og jeg forsøger at forbedre mit spil, sagde Rune i sit vinderinterview.
Der er finale i den franske grusturnering i Paris 9. juni.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde