Foråret giver AGF tro på større millionoverskud
David Nielsens AGF-hold missede mesterskabsspillet, men det lykkedes alligevel at lokke flere tilskuere på stadion, hvilket er en af årsagerne til, at klubben opjusterer de økonomiske forventninger. (Arkivfoto) Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Aarhus-klubben missede mesterskabsspillet, men opjusterer til overskud på mellem seks og ti millioner kroner.
Flere tilskuere samt øgede tv-, event- og sponsorindtægter betyder, at AGF forventer et overskud på mellem seks og ti millioner kroner for den netop afsluttede sæson.
Det oplyser superligaklubben onsdag på dens hjemmeside.
Det er en opjustering i forhold til Aarhus-klubbens tidligere udmelding omkring et resultat på mellem nul og fem millioner kroner.
AGF sluttede på niendepladsen i Superligaens grundspil og havnede i nedrykningsgruppe 1.
Her fandt holdet i den grad formen, og cheftræner David Nielsens hold hentede 16 af 18 mulige point, hvilket betød, at AGF fik mulighed for at spille sig til en plads i Europa.
AGF slog herefter AaB i to direkte dueller, men måtte efterfølgende se sig besejret af Randers FC over to kampe.
Derfor er det nu Randers FC og ikke AGF, der på fredag ude møder Brøndby fra mesterskabsspillet om en plads i næste sæsons kvalifikation til Europa League.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker