Mange danske fodboldspillere drømmer om at komme til VM. Og de kan tillade sig at drømme videre helt frem til den 11. maj, hvor landstræner Morten Olsen sætter navne på 23 spillere, der skal til slutrunden i Sydafrika.
Landstræneren fortæller, at han i øjeblikket har omkring 50 VM-kandidater, men et godt forår kan stadig give en helt ny kandidat en plads i VM-truppen.
- Det vil overraske mig, hvis der kommer en helt ny spiller. Men det skal der være plads til. VM handler om form, og bliver en spiller ved med at score mål inden VM, så kan det godt ske, at vi synes, at det er en god idé at tage ham med, siger Morten Olsen, der dog forventer, at VM-holdet kommer til at bestå af gamle kendinge.
- Vi har mange, som vi skal følge. Det er fortrinsvis dem, som vi havde med på ligalandsholdet, som vi vil se på. Det udelukker ikke, at der er en, som vi tidligere har haft med, som begynder at levere, forklarer Olsen
Assistenttræner Peter Bonde anser det for usandsynligt, at en spiller, der ikke har været inde omkring landsholdet allerede nu, vil få en VM-plads.
- Med nye spillere er man usikker på, hvordan de præsterer på dette niveau, men også hvordan de passer ind på holdet, siger han.
- En spiller, der har præsteret godt for landsholdet gennem en årrække, vil have en større chance. Der, ved vi, hvad vi får. Det er svært at forestille sig, at vi ikke har haft alle, der er interessesante til VM, inde over landsholdet, forklarer Bonde.
Seks spillere har mulighed for debut, når Danmark onsdag aften spiller venskabskamp mod Østrig i Wien. Det drejer sig om målmand Kim Christensen samt Rajko Lekic, Jim Larsen, Martin Ørnskov, Christian Eriksen og Peter Nymann.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker