Da Lolland-Falster Alliancens spillere vendte tilbage fra juleferie, meddelte cheftræneren dem straks: Vi skal have sat et klart og præcist mål for foråret, og I skal være med til at bestemme det.
- Vi brugte ret lang tid, og der blev vendt mange argumenter for og imod forskellige målsætninger. Det handler jo om at sætte målet, så der er noget at stræbe efter, men samtidig skal det være inden for rækkevidde, siger cheftræner Jesper Tollefsen.
Målsætningen skal selvsagt bruges som en motivation. Her forekommer den ekstra vigtig, da holdet ikke er synderligt i spil til hverken op- eller nedrykning.
Der var enighed om at fastsætte målet i point frem for som en placering. Beslutningen blev 22 point, ligesom holdet opnåede i efteråret - altså en total på 44 point for 30 kampe.
- Hvis man skal måle sig selv faktuelt, er pointene mere retvisende end placeringen, fordi det er noget, vi selv afgør. Om så turneringen arter sig sådan, at 44 point giver en femteplads eller niendeplads, har jo i virkeligheden ikke så meget med os at gøre, mener Jesper Tollefsen og begrunder antallet:
- Når man tænker på, at vi har mistet Andreas Bak (Hvidovre), Martin Johnsen (FC Roskilde) og Jesper Münsberg (dopingkarantæne), og kun har fået Sebastian Olsen og ellers suppleret op med ungdomsspillere, synes jeg, at det vil være et udtryk for en udvikling at opnå det samme pointantal igen.Men det er selvfølgelig også sådan, at hvis vi når de 22 point før sidste spillerunde, så sætter vi et nyt mål.
De seneste to sæsoner har 44 point svaret til en sjetteplads i 2. division Øst, mens oprykkerne begge år har haft over 60 point
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde