Forbandelse hviler tungt over fodboldens forsvarende verdensmestre

Kun Brasilien og til dels Argentina vurderes som større favoritter til at vinde fodbold-VM end Frankrigs regerende verdensmestre.

Men måske er der grund til at holde lidt igen, inden man satser hele gården på en ny triumf til landstræner Didier Deschamps og hans hold ved VM i Qatar.

Ikke kun fordi et par markante spillere er ude med skader. Eller fordi Frankrig skuffede ved EM sidste år.

Der hviler tilsyneladende en forbandelse over forsvarende verdensmestre, der ved tre VM-slutrunder i træk er blevet sparket ud i første hug. Det skete for Tyskland for fire år siden og før det for Spanien og Italien.

- Er spillere mætte, fordi de har vundet VM? Det kan man nok ikke sige generelt, og jeg tror kun, at det er en lille del af forklaringen. Nogle gange er fodbold tilfældighedernes spil. Men når en verdensmester ryger ud i indledende runde, er det selvfølgelig overraskende, siger Morten Olsen, Danmarks landstræner mellem 2000 og 2015.

Tæller man Frankrigs totalfiasko i 2002 med, er fire ud af de fem VM-guldvindere i dette århundrede snublet over første forhindring.

Årsagerne er givetvis mange og varierer fra gang til gang. Men det er et velkendt problem for landstrænere, at det er svært ramme det optimale tidspunkt at skifte veltjente kræfter ud.

Spillere, der var på toppen af karrieren for fire år siden, er det ikke nødvendigvis længere.

- Noget af det vigtigste er, om trænerne har foretaget et løbende generationsskifte. Tit har man som træner en tendens til at udskyde at bringe nye spillere ind. For det er de gamle, der bragt dig til tops. De spillere holder du fast i - måske for længe, siger Olsen.

8 af de 11 spillere, som landstræner Joachim Löw i 2018 sendte på banen til Tysklands VM-åbningskamp mod Mexico, havde været med til at vinde guld fire år tidligere.

Spanien havde også otte verdensmestre i startopstillingen, da holdet blamerede sig med et 1-5-nederlag i premieren mod Holland i 2014.

- Den kemi, som træneren har fundet med en gruppe spillere gennem mange års samarbejde, er det svært at tage afsked med.

- Når man går ind til en slutrunde, ved man, at der ikke er råd til at tabe. Derfor holder man sig som træner mange gange til det, man tror, er det sikre, siger Morten Olsen.

Han fremhæver Danmarks 2-0-sejr over de franske verdensmestre i september som et eksempel på, hvorfor landstrænere ofte er forsigtige med at skifte for meget ud.

Afbud tvang Deschamps til at sætte nye, yngre kræfter på banen. Alle sammen spillere med stor individuel klasse, men som enhed fungerede holdet ikke.

- Der var nok lige en eller to for mange med fra reservestaben. Man siger, at Frankrig har spillere nok til tre gode landshold. Men der var ikke den samme kollektive kvalitet, som der er blandt spillere, der har spillet sammen i mange år, påpeger Olsen.

Nu skal franskmændene så forsøge at bryde verdensmestrenes dårlige stime.

Da Frankrig i 2002 senest troppede op som regerende mester, gik det helt galt. Holdet med Thierry Henry, David Trezeguet og Zinedine Zidane rejste hjem uden at have scoret et mål.

/ritzau/