388 dage skulle der gå, før Alliancen fik brudt sejrsforbandelsen i Scandic Live Arena. Men onsdag aften blev det altså en realitet, da "bjørnene" vandt 3-1 over 2. divisions Østs agterlanterne, Ballerup-Skovlunde, der ganske vist kom til Falster med to friske sejre i bagagen.
Alliancen kom på sejrskurs allerede efter otte minutter. Et hårdt indlæg fra Peter Westlund blev headet i eget net af gæsternes ene midtstopper, Ricky Gotland.
Men bare fem minutter senere udlignede Ballerup-Skovlunde. Clement Kafwafwa ramte uheldigt et skud med hånden, og Thomas Carlsson omsatte det efterfølgende straffespark til 1-1.
Efter en lille time tog Kafwafwa hævn. Den store midtstopper scorede på hovedstød efter oplæg af Søren Jensen.
Angriberen Joachim Wagner afgjorde forestillingen ni minutter senere. Ballerup-Skovlunde havde alle mand med fremme ved en dødbold, og Wagner slut effektfuldt kontra. Angriberen rundede målmand Jacob Lethin og sendte bolden i det tomme net til 3-1.
Med sejren avancerede Alliancen til ottendepladsen i 2. division Øst. Der er nu hele otte point ned til nedrykningspladserne.
Se billeder fra kampen - KLIK HER.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker