Efterretninger om FC København hober sig op på skrivebordet hos Chelsea, som umuligt kan blive overrasket af træner Ståle Solbakkens taktiske fifs, når de to hold mødes i 1/8-finalerne i Champions League. Det forsikrer Chelsea sportsdirektør, Frank Arnesen.
- Bjarne Hansen, som selv har været assisterende træner i FCK, er jo vores chief scout, og han ser alt i Danmark, Sverige og Norge. Hver gang han har været ude, så laver han en rapport. De seneste fem år har vi vel omkring 30 rapporter på dem, siger Frank Arnesen til Ekstra Bladet.
FC København havde allerede før lodtrækningen fredag sagt, at Chelsea var en af de sværeste modstandere, holdet kunne få i 1/8-finalen.
Og Frank Arnesen garanterer, at københavnerne vil møde et særdeles velforberedt London-hold.
- Vi kender FCK. Vi kender dem meget godt, siger Arnesen.
Den danske sportsdirektør i Chelsea har stor respekt for FC København.
- Det er et hold, det er meget svært at skabe chancer mod, og det er jo også derfor, de er kommet videre fra en svær gruppe, for det kræver altså noget særligt at komme videre som nummer to i pulje med Rubin Kazan og Panathinaikos, siger Frank Arnesen.
FC København møder Chelsea i Parken i det første opgør 22. februar. Returkampen spilles 16. marts i London.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde