Chelsea vil helst glemme det chokerende nederlag på 0-1 til oprykkerne fra Queens Park Rangers i Premier League, men nu får London-klubben en kedelig påmindelse om weekendens opgør.
Det engelske fodboldforbund (FA) har åbnet en sag mod Chelsea, som fik to spillere udvist i kampen.
Anklagen går på, at Chelsea i forbindelse med det røde kort til José Bosingwa ikke formåede at kontrollere spillerne, der omringede dommeren med klager.
- FA har i dag åbnet en sag mod Chelsea for at svigte sin pligt til at sørge for, at klubbens spillere opførte sig ordentligt, skriver FA i en pressemeddelelse.
Desuden har FA kontaktet klubbens manager, André Villas-Boas, med krav om, at han skal forklare sine kommentarer om kampens dommer, Chris Foy, efter kampen.
Portugiseren sagde blandt andet, at Foy var "meget, meget ringe", og dommerne lod sig "påvirke af publikum".
José Bosingwa blev udvist efter 33 minutter for at stoppe Shaun Wright-Phillips. Didier Drogba blev udvist 10 minutter senere for en særdeles grov tackling på Adal Taarabt.
Chelsea har en klagefrist til 28. oktober.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde