Forbund arbejder på småkage-løsning før VM-udtagelse
Badminton Danmark er fortsat i dialog med suspenderede profiler, inden VM-holdet ventes udtaget onsdag.
Badminton Danmark arbejder fortsat på at finde frem til en løsning i en sponsorkonflikt med fem suspenderede stjerner, inden landsholdet i denne uge skal udtages til sommerens individuelle VM i Jakarta.
Forbundets sportschef, Finn Trærup-Hansen, oplyser, at man snart udtager VM-holdet.
Det store spørgsmål er så, om Mathias Boe, Carsten Mogensen, Kamilla Rytter Juhl, Christinna Pedersen og Joachim Fischer bliver en del af holdet.
- Vi regner med at udtage VM-truppen i morgen (onsdag) sidst på dagen, siger sportschefen.
Spørgsmål: Kan du fortælle i hvilken retning, pilen peger?
- Næ, det kan jeg ikke.
Spørgsmål: Men I er i dialog med de fem spillere?
- Ja, det er vi, bekræfter Trærup-Hansen.
Sponsorkonflikten mellem forbundet og spillerne brød ud i midten af april forud for det igangværende hold-VM, Sudirman Cup, da de fem spillere ikke ville stille til start for landsholdet iført småkageproducenten Danisa som trøjesponsor
Det skyldes, at de fem badmintonprofiler er personligt sponsoreret af Danisas konkurrent, Kjeldsen Cookies.
Danmark deltager i øjeblikket ved Sudirman Cup uden de fem profiler. Til august spilles det individuelle VM i Indonesiens hovedstad Jakarta.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde