Forbund bandlyser politiske budskaber i motorsport
Lewis Hamilton havde et budskab på trøjen efter et grandprix i 2020. (Arkivfoto). Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters
Fremover vil det blive straffet i Formel 1, hvis man som kører ytrer sig med politiske budskaber.
Der vil fremover blive slået hårdt ned på racerkørere, der i forbindelse med motorsportskonkurrencer - med Formel 1 som den største af slagsen - ytrer sig politisk eller religiøst.
Det oplyser Den Internationale Motorsportsunion (FIA) i sin opdaterede regler for den kommende sæson, skriver nyhedsbureauet AFP.
Det vil fremover være en overtrædelse af reglerne, hvis kørere fremsætter politiske og religiøse holdninger eller kommer med personlige udtalelser eller kommentarer.
- Det er i strid med det generelle princip om neutralitet, som FIA fremmer, lyder det.
De mulige sanktioner ved en overtrædelse er ikke specifikke.
De seneste år har budt på flere situationer, hvor topkørere har ytret sig med beskeder på hjelm eller tøj.
I 2020 iførte Formel 1-køreren Lewis Hamilton sig en T-shirt på podiet påført teksten "anhold betjentene der dræbte Breonna Taylor", med henvisning til den amerikanske kvinde, der blev skudt i sit hjem.
I 2021 bar tyskeren Sebastian Vettel i Ungarn en T-shirt, der forsvarede homoseksuelles rettigheder, og for nylig bar han en hjelm med et budskab om olieudvinding i Canada.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker