De danske idrætsforeninger bliver ramt særdeles hårdt på pengepungen. Det kan let blive konsekvensen, efter at Vestre Landsret i en principiel dom har bestemt, at Jammerbugt Kommune ikke behøver at betale for opkridtningen af idrætsforeningen Jetsmarks otte fodboldbaner.
Sådan lyder advarslen fra de danske idrætsorganisationer DGI og DIF, som har ydet bistand til Jetsmark IF under retssagen.
- Vi frygter, at dommen kan åbne for en ladeport for nedskæringer i kommunerne i forhold til den hjælp, som kommunerne i dag yder til idrætsforeningerne. Vi vil appellere til kommunerne om ikke at benytte dommen til at skære støtten væk, siger formand for DIF, Niels Nygaard, i en pressemeddelelse.
Hos DGI ser man også tunge skyer trække ind over landets idrætsforeninger, der mange steder holdes i gang ved hjælp af frivilligt arbejde.
- Det er en principiel sag, der kan få vidtrækkende økonomiske konsekvenser for mange idrætsforeninger over hele landet, og vi er naturligvis uenige i og skuffede over dommen, lyder det fra DGI-formand Søren Møller.
Jetsmark IF tygger i øjeblikket på, om man vil anke Vestre Landsrets afgørelse til Højesteret.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker