Mads Larsen modtager tidligst sin karantænedom for brug af doping i næste uge, efter at en B-prøve også har vist, at bokseren afleverede en positiv dopingtest efter EM-titelkampen mod Brian Magee i januar.
- Vi satser på at samle bestyrelsen og sportskomitéen, så vi har en dom klar i næste uge. Der kommer i hvert fald ikke en dom i denne uge, siger Jesper D. Jensen, der er præsident for Dansk Professionelt Bokse-Forbund (DPBF).
37-årige Mads Larsen må derfor væbne sig med tålmodighed, inden han kan træffe en endelig beslutning for, hvad der skal ske med boksekarrieren. Mads Larsen har givet udtryk for, at hvis dommen bliver på to år, så er karrieren slut.
Jesper D. Jensen kan dog ikke løfte sløret for, hvordan DPBF's strafudmåling kommer til at se ud.
- Det har vi ikke nogen kommentarer til i øjeblikket, for vi har ikke haft lignende tilfælde tidligere, siger han.
Mads Larsen har testet positiv for brug af et ulovligt vanddrivende stof, der hjælper idrætsudøvere med at tabe sig. Bokseforbundet har dog ikke travlt med at give Mads Larsen en dom.
- Det er ikke noget, vi skal skynde os med. Mads Larsen sad med sin arm i en slynge på tv i morges, så manden kan jo ikke bokse foreløbig. Så om det tager tre eller fire dage eller en uge, det er sådan set underordnet, siger Jesper D. Jensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde