Forbund vil straffe managers dommer-puf
Det drejede sig om et sølle indkast, men kan nu ende i flere kampes udelukkelse for Newcastles manager Alan Pardew.
Det engelske fodboldforbund (FA) har nemlig åbnet en sag mod manageren, efter han under lørdagens 2-1-sejr over Tottenham puffede til linjevogter Stuart Burt, fordi han ikke hævede flagede i en tvivlsom indkast-situation ved sidelinjen.
Lige efter situationen blev Pardew sendt op på tribunen af dommeren, og nu vil FA altså have straffet manageren yderligere. Det oplyser forbundet lørdag.
Pardew undskyldte selv efter kampen.
- Det var tåbeligt, og jeg har offentligt beklaget. Han var lige foran mig. Jeg mente, bolden var ude, og jeg puffede ham. Jeg mødte ham efterfølgende og sagde, det var dumt gjort, og at jeg ikke vidste, hvad jeg tænkte på, sagde Pardew ifølge nyhedsbureauet TT.
Pardew har indtil torsdag eftermiddag til at give sin version af sagen.
Med sejren over Tottenham i Newcastles første kamp i sæsonen fortsatte Pardew ellers den gode sportslige linje, som sidste sæson gjorde ham til årets manager i Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet