Førertrøje afviser Saxo-angreb i Californien
Saxo-Tinkoffs kaptajn Michael Rogers prøvede natten til søndag at sætte et angreb ind på førertrøjen Tejay van Garderen (BMC Racing) i Tour of California.
Rogers rejste sig op fra sadlen på den afsluttende stigning på 7. etape og forsøgte at slå et hul til van Garderen, men amerikaneren svarede godt igen.
De to ryttere kørte over målstregen på Mount Diablo i samme tid kort efter etapevinderen Leopold König (NetApp).
Med kun en enkelt etape tilbage på de californiske landeveje, bliver det tæt på umuligt for Michael Rogers at bytte sin nuværende andenplads ud med førertrøjen.
Tejay van Garderen har et forspring på et minut og 47 sekunder til kaptajnen fra Saxo-Tinkoff.
Holdets sportsdirektør Tristan Hoffman forventer heller ikke, at der bliver ændret på stillingen i klassementet på sidste etape natten til mandag.
- Vi skulle i dag over tre stigninger, hvor Michael Rogers var flankeret af holdkammerater indtil den sidste stigning mod mål, hvor han fandt et godt hjul ved BMC-toget.
- Han viste rigtig god form og var aldrig i vanskeligheder og kunne derfor forsøge med et angreb kort før mål.
- Nu venter den sidste etape, hvor jeg ikke forventer nye forskydelser i klassementet, siger Hoffman til Saxo-Tinkoffs hjemmeside.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned