Førertrøjen sprinter sig til mere succes i Giroen
Michael Matthews krydser målstregen, mandag i Sestri Levante i Italien. Foto: Daniel Dal Zennaro/ANSA/POLFOTO
Daniel Dal Zennaro/ANSA/POLFOTO
Michael Matthews forsvarede på 3. etape den lyserøde førertrøje, da han var hurtigst i en massespurt.
Den australske cykelstjerne Michael Matthews har fået en fremragende start på dette års Giro d'Italia.
Søndag erobrede Matthews løbets førertrøje, og mandag tog den 24-årige rytter fra Orica-Greenedge så sejren på 3. etape i en massespurt.
På de sidste 500 meter kørte Matthews sig i en perfekt position og sprintede på de sidste meter fra Fabio Felline (Trek) og Philippe Gilbert (BMC).
Orica-Greenedge har generelt fået en fornem start på det italienske etapeløb, der blev indledt med en sejr på lørdagens holdtidskørsel.
De fire bedst placerede ryttere i klassementet kommer også fra det australske mandskab, mens Alberto Contador og to andre Tinkoff-Saxo-ryttere følger lige efter - trioen er 17 sekunder efter Michael Matthews.
Mandagens etape på 136 kilometer fra Rapallo til Sestri Levante bød på flere angreb, som Tinkoff-Saxo længe kæmpede for at lukke ned.
Christopher Juul Jensen satte i lange perioder et hæsblæsende tempo forrest i feltet, så holdets kaptajn Alberto Contador ikke risikerede at komme langt bagud i den samlede stilling i forhold til udbryderne.
Pavel Kochetkov (Katusha) var først over den afsluttende stigning små 50 kilometer før mål med godt 20 forfølgere lige bag sig. Et halvt minut efter Kochetkov lå hovedfeltet.
På den lange nedstigning, hvor Domenico Pozzovivo (AG2R) styrtede hårdt i asfalten, fik feltet stille og roligt lukket hullet.
En stærkt kæmpende Pavel Kochetkov blev med 10 kilometer tilbage indhentet af en trio bestående af Adam Hansen (Lotto-Saudal), Maciej Paterski (CCC) og Simon Clarke (Orica-Greenedge).
Nogenlunde på samme tid fik hovedfeltet øjenkontakt med de fire udbrydere, og så endte etapen i den forventede massespurt.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet