Forfærdelig runde sender Højgaard i bunden af golffelt
Rasmus Højgaard gik tredje runde ved sæsonfinalen i seks slag over par. Joachim B. Hansen er bedste dansker.
Tredje runde af sæsonfinalen på European Tour, DP World Tour Championship, blev ikke ligefrem mindeværdig for golfspilleren Rasmus Højgaard.
Højgaard gik runden i seks slag over og havde dermed den værste runde blandt alle turneringens spillere.
To birdies kunne ikke veje op for fire bogeys og to dobbeltbogeys. Efter runden er den 19-årige dansker også samlet seks slag over par og placeret på en delt 59.-plads.
Bedste dansker er derfor Joachim B. Hansen, som gik runden i et slag under par. Det kunne have set væsentligt bedre ud, hvis han ikke havde leveret en tredobbelt bogey på hul 18.
Samlet er Hansen på en delt 44.-plads med en score på et slag over par.
Ingen af de to danskere er i nærheden af turneringens førende spillere, Laurie Canter, Patrick Reed og Matthew Fitzpatrick, der alle er 11 slag under par.
Turneringen har en præmiepulje på otte millioner dollar, hvilket svarer til næsten 50 millioner kroner. Vinderen af turneringen scorer lidt over 18 millioner kroner.
Sidste år vandt spanieren Jon Rahm den lukrative turnering for anden gang i karrieren, men han deltager ikke i år.
Sæsonfinalen afholdes i Dubai.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker