Forgængeren: Endelig tog Phelps min rekord
Ukraineren Larissa Latynina tager det med ophøjet ro, at hun tirsdag mistede sin rekord, som den idrætsudøver, der gennem alle tider har vundet flest medaljer ved OL, til svømmeren Michael Phelps.
Den 77-årige ukrainer, der i sin tid vandt sine medaljer i gymnastik, var på plads i London, da Phelps svømmede sig til guld i 4 X 200 meter fri og sølv i 200 meter butterfly og dermed bragte sit totale antal OL-medaljer op på 19.
- Det tager jeg ganske afslappet. Min rekord stod i 48 år. Det var vel på tide, at den blev slået, siger Latynina ifølge dpa.
Larissa Latynina vandt sine 18 medaljer mellem 1956 og 1964, heraf var ni af guld, fem af sølv og fire af bronze. Hun er naturligvis fortsat historiens mest medaljevindende kvindelige OL-atlet.
- Jeg tror, det vil tage lang tid, før en kvinde slår min rekord, forudser Latynina.
15 af Michael Phelps' 19 OL-medaljer er af guld.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde