Forhandler om næste kamp
Mark O. Madsen (th) håber at få en en MMA-kamp i UFC-regi inden årets udgang. Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix
Mads Claus Rasmussen, Scanpix
Mark O. Madsen rejser på søndag til Las Vegas.
NYKØBING Det er over syv måneder siden, at Mark O. Madsen sidst var i aktion i det ottekantede bur, hvor MMA-kæmperne dyster om personlig prestige og store pengebeløb.
Her vandt Mark O. Madsen i en bloddryppende forestilling på point over amerikaneren Austin Hubbard efter tre knaldhårde omgange, der bl.a. medførte en brækket kæbe til danskeren.
Den er heldigvis repareret igen.
Og nu håber den 36-årige nykøbingenser at få forhandlet en ny kamp på plads i Las Vegas, når han søndag flyver til den amerikanske spilleby, hvor han opslår lejr i tre uger for bl.a. at sparre med Nasrat Haqparast, der er en af Tyskland mest prominente MMA-kæmpere.
Mark O. Madsen tegnede i fjor kontrakt på tre kampe med det store MMA-forbund, Ultimate Fighting Championship, UFC. De to første blev vundet, og der forestår altså endnu en kamp i den aftale, inden kontrakten skal genforhandles.
Den næste kamp kan med andre ord blive afgørende for danskerens fremtid under UFC, og derfor er det vigtigt at finde den "rigtige" modstander.
- Jeg er kommet så langt inden for denne sport, at jeg bliver nødt til at gøre noget proaktivt for at skabe mulighederne, og det gør jeg bedst ved at booke en billet til Las Vegas og opsøge de muligheder, som forhåbentlig opstår, siger Mark O. Madsen til Spilxperten.
Mark O. Madsen nævner samme sted, at han finder en bestemt typer modstander interessant.
- En god MMA-bryder kunne være interessant, fordi jeg har min credentials fra olympisk brydning, selv om MMA-brydning er noget andet, men jeg tager naturligvis den, der bliver fundet interessant på min videre færd.
Optimalt set håber Mark O. Madsen på en kamp i Las Vegas inden jul.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker