Formand går i utide

Morten Ahlefeldt Hansen er fortid i Danmarks Brydeforbunds bestyrelse. Den dynamiske formand for Brydeklubben Thor, Nykøbing F., går i utide grundet dårlig kemi med forbundets formand Allan Jakobsen.  
- Der er mange ting i mit samarbejde med formanden, som har knirket, siger Morten Ahlefeldt Hansen. Dét, der i følge Morten Ahlefeldt Hansen var dråben, der fik bægeret til at flyde over, var nogle mails.
- Jeg kan tåle mange ting, men når man fodres med usande mails, gider jeg ikke være med længere. Derfor har jeg valgt at trække mig som forbundets udviklingsformand og fra forbundets bestyrelse med øjeblikkelig virkning, fortæller Morten Ahlefeldt Hansen.
Læs hele historien i tirsdagens udgave af Folketidende.




Brydeklubben Thors formand Morten Ahlefeldt Hansen har valgt at forlade Danmarks Brydeforbunds bestyrelse øjeblikkeligt.

Offentliggjort Sidst opdateret