Formand: Lone Hansen fremtidssikrer Team Danmark
Frank Jensen roser den afgående Team Danmark-direktør, men mener, at Lone Hansen er fremtidens oplagte valg.
Det er ikke utilfredshed med Michael Andersens arbejde som Team Danmark-direktør de seneste otte år, som er årsag til, at elitesportsorganisationens bestyrelse vælger at sige tak for samarbejdet og i stedet har ansat Lone Hansen.
Det slår bestyrelsesformand Frank Jensen fast efter ansættelsesrunden.
- Michael har i samarbejde med Team Danmarks ansatte og specialforbundene løftet dansk eliteidræt op på et højere niveau, mens han har været direktør.
- Et af hans vigtigste resultater har været en kvalitetssikring af rekrutteringen af medarbejdere, blandt andet i forhold til at hente internationale kapaciteter til. Derfor er vi også i bestyrelsen meget glade for det arbejde, som Michael har lavet, siger formanden.
Han siger, at begge kandidater til jobbet er kendetegnet ved både høj faglighed og stor integritet.
- Men når vi skal tænke 10 år frem, så var Lone et oplagt valg.
- Michael ville sagtens kunne have løftet opgaven, men til den tid ville han have været i organisationen i 18 år, siger Frank Jensen.
Mens Michael Andersen har været meget synlig i medierne, har Lone Hansen fyldt mindre i jobbet som Anti Doping Danmark-direktør.
Det kommer dog til at ændre sig en smule i det nye job, hvor en af arbejdsopgaverne også er at være Team Danmarks ansigt udadtil. Det magter Lone Hansen dog også, siger Frank Jensen.
- Lone har bestemt kompetencer indenfor kommunikation. Hendes rolle i Anti Doping Danmark har bare været meget anderledes end den, hun får i Team Danmark, hvor hun får større muligheder for at være eksponeret og udadvendt.
- Som modtager af offentlig støtte skal vi være tilgængelige og åbne over for omverdenen.
- Men vi er omvendt heller ikke en idrætspolitisk organisation. Vi er en faglig og forskningsbaseret institution, og det er Lone Hansen en stærk direktør for, siger han.
Lone Hansen tiltræder i februar næste år.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned