Normalt plejer en generalforsamling i den lokale fodbold-dommerklub ikke at trække de store overskrifter.
Men sådan tegner 2009-udgaven af generalforsamlingen i Lolland-Falsters Fodbolddommerklub ikke, når den løber af stablen torsdag aften i Grønnegården i Sakskøbing Sportscenter.
Der er nemlig helt usædvanligt lagt op til kampvalg om formandsposten. Den nuværende formand Leif B. Pedersen, Nakskov, ønsker efter otte år på posten at genopstille til endnu en to-årig periode. Han får en modkandidat, idet den nuværende næstformand Bo Abildgaard, Nykøbing, har meddelt sin kandidatur til formandsposten.
For to år siden var Bo Abildgaard også inde i billedet til formandsposten, men da takkede han nej på grund af travlhed med internationale dommeropgaver og byrådsarbejde.
- Derfor lavede vi en aftale om, at bestyrelsen skulle indstille mig til formandsposten ved næste valg, fortæller Bo Abildgaard, og det er den aftale, Leif B. Pedersen er sprunget fra.
Leif B. Pedersen bekræfter, at der bliver kampvalg om formandsposten, men understreger, at han ikke skal ud at føre valgkamp.
- Vi lever i et frit land, hvor enhver i klubben har ret til at stille op, men derudover ønsker jeg ikke at knytte nogen kommentarer til det forestående valg, siger Leif B. Pedersen.
Torben Mølgaard
tm@folketidende.dk
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker