Formel 1 ændrer kalenderen og begynder i Bahrain
Der var drama i Bahrain i 2020, da Haas-køreren Romain Grosjean forulykkede i sin racer. I år starter sæsonen i Bahrain. Foto: Stringer/Reuters
Stringer/Reuters
Formel 1-sæsonen begynder en uge senere end planlagt. Der skal først køres i Australien i november.
Formel 1-grandprixet i Australien er udskudt, mens der er tvivl om løbet i Kina.
På sin hjemmeside skriver Formel 1, at sæsonen begynder i Bahrain 28. marts. Det er en uge senere end oprindeligt planlagt.
Det skyldes, at løbet i Australien er udskudt til slutningen af november, mens det er uvist, hvornår og hvorvidt grandprixet i Kina kan afvikles.
Sikkert er det, at det ikke bliver afviklet i maj. Der er mulighed for at finde en dato til et løb i Kina senere på sæsonen.
Desuden er et løb i italienske Imola tilføjet til kalenderen, og planen er at gennemføre 23 løb, lyder det i meddelelsen fra Formel 1.
Imola var også på programmet i 2020-sæsonen, der var præget en lang række ændringer under coronapandemien.
Stefano Domenicali, præsident og direktør for Formel 1, forklarer, at pandemien fortsat medfører problemer.
- Det har været en travl begyndelse på året for Formel 1, og vi er glade for at bekræfte, at antallet af løb planlagt i 2021-sæsonen er uændret, siger han.
- Pandemien gør, at livet stadig ikke er vendt tilbage til normalen, men vi viste i 2020, at vi kan afvikle sikre løb. Vi var den første internationale sport, der vendte tilbage, og vi har erfaringen og planerne til at afvikle sæsonen.
Han er glad for, at Imola-løbet igen er at finde i kalenderen.
- Vi er glad for at offentliggøre, at Imola vender tilbage til 2021-sæsonen, og vi ved, at vores fans ser frem til at se Formel 1 efter vinterpausen i vores nye åbningsløb i Bahrain, siger Stefano Domenicali.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker