Formel 1-chef vil have grandprixer med to halvlege
Bernie Ecclestone vil indføre en pause undervejs i Formel 1-løbene for at fastholde publikums interesse.
Formel 1-grandprixer bør bestå af to korte løb med en pause i midten i stedet for ét langt løb, som man kender det i dag.
Det er i hvert fald sådan, Formel 1-chefen Bernie Ecclestone forestiller sig fremtiden for den hurtige sport, der i hans øjne skal gennemgå en grundlæggende forandring for at fastholde sin popularitet.
- To 40 minutters løb med en pause på 40 minutter i midten, hvor kørerne kan blive interviewet, og der kunne blive arbejdet med bilerne, ville være attraktivt for seerne, og tv-stationer, sponsorer og annoncører ville elske det, siger Bernie Ecclestone i et interview med Sunday Times.
Han bruger det regnfyldte grandprix i São Paulo tidligere på måneden som et eksempel på, at det kan være på tide med en forandring.
Undervejs i løbet var der en lang pause på grund af dårligt vejr og glat asfalt, og det betød, at grandprixet reelt blev hakket over i to.
- Seertallene røg i vejret. Vi havde et langt løb med meget regn og et par uheld, men det betød, at vi havde to starter, og det fik folk til at kigge med, siger Bernie Ecclestone.
Han påpeger, at publikums vaner har ændret sig, og at sport generelt må tage sine forholdsregler for at følge med tiden.
- Folks koncentrationsevne er meget kortere, og mange sportsgrene undersøger muligheden for at introducere kortere kampe, siger Bernie Ecclestone i et interview med Sunday Times.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker