Sebastian Vettel, Lewis Hamilton og Fernando Alonso i en dyst om OL-guld.
En noget absurd tanke er det umiddelbart, men onsdag rykkede Formel 1 tættere på en fremtidig OL-deltagelse, da det internationale motorsportsforbund (FIA) trådte ind i den olympiske familie.
FIA-præsident Jean Todt siger i en pressemeddelelse følgende:
- Jeg er meget glad for, at FIA nu er en del af den olympiske familie, da dette bekræfter styrken af vores sportslige kvalifikationer samtidig med, at det er en anerkendelse af de værdier som respekt og venskab, vi deler med den olympiske bevægelse.
Det er dog endnu uvist, om Formel 1 eller en anden motorsportsklasse i fremtiden skal være at finde i OL. Det forholder hverken FIA eller den internationale olympiske komité (IOC) sig til.
I første omgang er FIA tilknyttet IOC i en toårig prøveperiode, hvor FIA har sagt ja til at følge det olympiske charter.
IOC har dog allerede bedt FIA om at få samlet en kommission for atleterne, så en permanent tilknytning kan laves hurtigst muligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde