Formel 1-feltet får historisk mange løb fra 2020
Kevin Magnussen (forrest) og de øvrige Formel 1-kørere kan se frem til historisk mange løb i 2020-sæsonen. (Arkivfoto) Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Hele 22 grandprixer skal Formel 1-kørerne i 2020-sæsonen igennem, fremgår det af løbskalenderen.
Der skal barberes i antallet af hyggelige weekendstunder for de kørere, som i næste sæson skal sidde bag rettet i bilerne i Formel 1-feltet.
Ejerne af Formel 1 har torsdag offentliggjort kalenderen for 2020-sæsonen, og den indeholder hele 22 grandprixer, som er det højeste antal nogensinde.
Det fremgår af hjemmesiden formula1.com. Den endelige godkendelse af løbskalenderen sker 4. oktober.
I denne sæson var kalenderen oppe på 21 grandprixer, men der kommer altså et ekstra til fra næste år.
Der vil være to nye løb i forhold til i år, hvor Vietnam bliver det 34. land gennem tiden til at lægge asfalt til motorsportens fuldblodsklasse.
Samtidig vender Zandvoort-banen i Holland tilbage på kalenderen efter mange års fravær, hvilket giver Max Verstappen-fansene i hjemlandet mulighed for at opleve Red Bull-køreren på hjemlig grund.
Til gengæld vil Tyskland forsvinde fra løbskalenderen, da løbet på den berømte Hockenheim-bane udgår.
2020-sæsonen markerer samtidig Formel 1's 70-års jubilæum, hvor den kompakte kalender betyder, at der syv gange vil blive kørt et grandprix i ugen efter et andet grandprix.
Som vanligt indledes sæsonen i Melbourne i Australien. Det sker 15. marts.
Det hele slutter i Abu Dhabi 29. november.
Formel 1-feltet er lige nu samlet på Spa-banen i Belgien, hvor der søndag skal køres sæsonens 13. grandprix.
Fredag køres første træning, lørdag er der kvalifikation, og søndag køres grandprixet.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker