Formel 1-håb holder fast i førsteplads
Kevin Magnussen havde igen en fin dag på Spa-banen i Belgien.
Ovenpå lørdagens sejr, blev den 20-årige racerkører nummer tre i weekendens andet grand prix for Formel Renault.
Desværre for Magnussen var hans nærmeste konkurrent, belgieren Stoffel Vandoorne første mand i mål, og han hentede lidt ind på Kevin Magnussen i den samlede stilling.
Kevin Magnussen fik en lidt skidt start, hvor han tilsyneladende ikke var helt vågen, da startlampen skiftede fra rød til grøn. Det var Stoffel Vandoorne til gengæld. Han førte fra start til slut.
Magnussen lå længe på andenpladsen, men efter flere forsøg pressede briten Will Stevens sig forbi danskeren på sidste omgang.
Feltets anden dansker, Marco Sørensen, blev nummer 10 søndag.
Kevin Magnussen fører fortsat i den samlede stilling. Han har 115 point, mens dagens vinder Stoffel Vandoorne er nummer to med 86.
Marco Sørensen er faldet til en samlet niendeplads.
Næste grand prix for Formel Renault 3.5 Series køres om tre uger i Moskva.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie