Formel 1-hold bider diskvalifikation i Japan i sig
Daniel Ricciardo kørte over målstregen som nummer seks i Japan, men er siden blev diskvalificeret (arkivfoto). Foto: Maxim Shemetov/Reuters
Maxim Shemetov/Reuters
Renault-teamet mener, at straffen af Ricciardo og Hulkenberg er for hård, men dropper appel til CAS.
Dommen er ude af proportioner, men den bliver alligevel accepteret.
Sådan lyder det torsdag fra Renaults Formel 1-hold, efter at Daniel Ricciardo og Nico Hulkenberg onsdag blev diskvalificeret fra det seneste grandprix, der blev kørt i Japan.
Det skyldtes, at Renault af Formel 1 blev fundet skyldig i at have ændret på racerbilernes bremsesystem, så holdets to kørere fik en fordel.
Diskvalifikationen betyder, at Renault mister ni VM-point, efter at Ricciardo for to uger siden sluttede på sjettepladsen og Hulkenberg på tiendepladsen på Suzuka-banen.
- Vi ærgrer os over stewardernes beslutning og specielt straffens hårdhed.
- Efter vores mening står straffen ikke mål med den fordel, som kørerne fik ud af det, skriver Renault på holdets hjemmeside.
Det franske hold har dog ikke flere beviser at lægge frem i sagen, og derfor dropper de at bringe sagen videre til Den Internationale Sportsdomstol (CAS).
- Vi ønsker ikke at investere mere tid i sagen og få en steril debat foran CAS, skriver Renault.
Sagen begyndte oprindeligt, da konkurrenten Racing Point protesterede over Renaults bremsesystem under grandprixet i Japan.
Kampen om VM-titlen fortsætter i den kommende weekend, hvor Formel 1-feltet skal konkurrere i Mexico.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet