Formel 1 indfører nyt kvalifikationssystem
Allerede ved sæsonens første grandprix i Australien bliver det nye system introduceret.
Kevin Magnussen og de øvrige Formel 1-kørere skal vænne sig til et anderledes kvalifikationssystem, når de lørdag den 19. marts kører kvalifikationen til Det Australske Grand Prix i Melbourne, dagen før selve løbet.
Det meddeler Formel 1-bossen Bernie Ecclestone til Reuters.
Ifølge nyhedsbureauet blev ændringen af kvalifikationssystemet vedtaget med enstemmighed blandt Formel 1-holdene.
Kvalifikationen til Formel 1-grandprix'er bliver i øjeblikket afviklet i tre afdelinger, hvor de dårligste bliver siet fra efter første og anden runde, indtil de ti hurtigste kørere er tilbage i tredje runde, den såkaldte Q3.
Mens der nu er indlagt en pause mellem de tre afdelinger, kommer kørerne fremover til at blive elimineret gradvist i samme session.
Kampen om den eftertragtede poleposition kommer til sidst til at være et anliggende mellem to kørere.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet