Formel 1-kører afløser forulykket canadier i indycar
Marcus Ericsson har siden 2014 været en fast del af Formel 1, men har mistet sit sæde hos Sauber til næste sæson. Foto: Rodrigo Arangua/Ritzau Scanpix
Rodrigo Arangua/Ritzau Scanpix
Det bliver Marcus Ericsson, der overtager indycar-sædet fra Robert Wickens, som er lam efter en ulykke.
Den svenske Formel 1-kører Marcus Ericsson fortsætter karrieren i den amerikanske indycar-serie.
Ericsson har kørt Formel 1 siden 2014, men mister fra den kommende sæson sit faste sæde hos Sauber til Antonio Giovinazzi.
I stedet kommer han altså til at sidde bag rattet i en indycar-racer, efter at han har skrevet kontrakt med Schmidt Peterson-holdet.
Her er den 28-årige svensker udset til at afløse Robert Wickens, som tidligere på sæsonen var ude for en ulykke, der har gjort ham lam fra brystet og ned.
Wickens udtrykker dog håb om at kunne gå igen i løbet af et par år, og holdet oplyser, at der står et sæde klar til ham, hvis han en dag får mulighed for at vende tilbage til sporten.
Sideløbende med sin spirende indycar-karriere vil Marcus Ericsson fortsætte hos Saubers Formel 1-team, hvor han i den kommende sæson bliver reservekører.
Han er foreløbig noteret for 95 starter i Formel 1 og har sammenlagt scoret 18 point.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde