Formel 1-kører overvejede at kvitte grandprix efter ulykke
- Man spørger sig selv, om det virkelig er det værd, siger Daniel Ricciardo ifølge det franske nyhedsbureau AFP. Foto: Boris Horvat/Ritzau Scanpix
Boris Horvat/Ritzau Scanpix
Efter den tragiske ulykke, der kostede Anthoine Hubert livet, overvejede Daniel Ricciardo at trække sig.
Motorsporten blev lørdag ramt af en ny tragisk dødsulykke, da 22-årige Anthoine Hubert kørte galt i et Formel 2-løb og omkom.
Dagen efter var det så Formel 1-feltets tur til at køre om point på den samme bane, Spa-Francorchamps i Belgien, men Renaults Daniel Ricciardo overvejede at trække sig.
- Man spørger sig selv, om det virkelig er det værd, siger han ifølge det franske nyhedsbureau AFP.
I juli 2015 døde Formel 1-køreren Jules Bianchi af de skader, som han året forinden havde pådraget sig i en voldsom ulykke i Japan.
Han var ven af Bianchi og deltog i det samme grandprix i Suzuka.
- I sidste ende er det et simpelt, men også ærligt spørgsmål. Det er vores job, vores profession, vores liv, men i virkeligheden er det også bare nogle biler, der kører rundt i en cirkel, siger australieren.
Motorsporten er tidligere blevet ramt af tragiske ulykker. Den seneste gang, en grandprix-weekend blev ramt af et dødsfald, var dog tilbage i 1994, hvor Ayrton Senna og Roland Ratzenberger omkom i San Marino.
Weekendens Formel 2-grandprix blev aflyst, mens Formel 1-grandprixet blev vundet af Ferrari-køreren Charles Leclerc.
Efterfølgende dedikerede han sin første grandprixsejr til afdøde Hubert. De to var tætte venner og havde kørt sammen, siden de var helt små.
- Det føles godt, men det er svært at nyde en weekend som den her.
- Jeg kan ikke nyde min første sejr, men det er helt sikkert et minde, jeg vil have med mig for evigt, sagde Leclerc.
Daniel Ricciardo blev nummer 14 i grandprixet.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker