Formel 1-kører skal kæmpe med om Le Mans-trofæ
Tyske Nico Hülkenberg fra Force India skal køre for Porsche i 24-timers-løbet i Le Mans i 2015.
Den tyske Formel 1-kører Nico Hülkenberg, som til dagligt kører for Force India i motorsportens kongeklasse, skal i 2015 kæmper med om sejren ved det legendariske 24-timers-løb i Le Mans.
27-årige Hülkenberg skifter i midten af maj Formel 1 ud med sportsvognsklassen for at tørne ud for Porsche. Det meddelte den tyske bilfabrikant torsdag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.
- Jeg er meget glad for, at Formel 1-kalenderen tillader dette, og jeg er mit Formel 1-team Force India meget taknemmelig for at give mig fri til Le Mans. Det er ikke en selvfølge, siger Hülkenberg ifølge dpa.
Porsche stiller normalt op med to såkaldte 919 Hybrid-biler i VM for langdistanceløb, men tyskerne har meddelt, at man i 2015 stiller op med tre biler i Le Mans-løbet, som er en del af serien. Og i den tredje bil er Hülkenberg altså en af de tre kørere.
På rygteplan er danske Michael Christensen sat i forbindelse med et af sæderne i den tredje Porsche-bil. Den 24-årige dansker er på kontrakt hos Porsche, men har i 2014 kørt i GT-klassen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde