Den britiske motorsportslegende Jackie Stewart er blevet indlagt på hospitalet, efter at han onsdag oplevede smerter i brystkassen på en flyvetur til London.
Ifølge journalister om bord på flyet spurgte flypersonalet over højttaleranlægget, om der var en læge til stede, og derefter tog personalet sig af Stewart.
- Vores personale anmodede om en prioriteret landing, så en mandlig passager kunne modtage medicinsk behandling umiddelbart efter landing. Personalet tog sig af ham undervejs. Vi ønsker ham god bedring, oplyser en talsmand for British Airways.
Lægepersonalet stod klar i Heathrow Lufthavn til at behandle den 72-årige skotte, da flyet landede.
Stewart vandt tre VM-titler i Formel 1 i sin karriere i bilsportens hurtigste klasse, der strakte sig fra 1965 til 1973. /ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned