Formel 1-official: Russisk grandprix bør aflyses
Det russiske Formel 1-grandprix bør aflyses, mener en højtstående kilde hos den internationale motorunion FIA.
Den internationale motorunion FIA kan ende med at aflyse årets Formel 1-grandprix i Rusland på grund af den højspændte politiske situation i Ukraine.
Finske Ari Vatanen, en højtstående official hos den internationale motorunion (FIA), mener, at det russiske grandprix skal aflyses.
- Det er ofte sagt, at Formel 1 ikke bør blande politik og sport sammen, men det russiske regime blander allerede politik og sport sammen på en åbenlys facon, så vi er nødt til at reagere.
- Det er op til Formel 1-chefen Bernie Ecclestone og ejerne at aflyse løbet, siger Ari Vatanen til den britiske avis The Telegraph.
Det russiske grandprix står lige nu til at blive afviklet 12. oktober i den olympiske by Sotji.
Ari Vatanen tabte i 2009 et kampvalg om at blive præsident for FIA til Jean Todt, men de to er gode venner. Og Vatanen har antydet, at Todt også er bekymret over afviklingen af et Formel 1-løb i Rusland.
- Jeg tror, at han delvist deler mit synspunkt. Det er sandt, at hans hænder er bundet. Jeg kan sige tingene meget mere åbent og frit, end han kan, lyder det fra Vatanen.
I denne weekend er Kevin Magnussen og de øvrige Formel 1-kørere i aktion i det italienske grandprix.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde